”Visdomsrim” [Tankepoesi]

af Özcan Ajrulovski

Jeg åbner mine øjne, rejser mig for at gå.
Jeg er en del af mindretallet, en af de få.
Der kigger op på himlen, savner da den var blå.
Nu regner det med skrald, hele verden er grå.
Hjerter banker ikke længere, de er alle gået i stå.
Sladder læses ofte, men sjældent læses en bog.
Verden er en fisk i universet, fanget af en krog.
Alting er spændende, så længe det noget du ikke må.
Penge er blevet den succes alle vil opnå.
Din farve nedgraderer dig, uanset om du er klog.
De mindre kønne bliver overset, som et græsstrå.
Tænker over, hvorfor den politiske linje er blevet så skrå.
Livets vej er ens formet, som ruten på et tog.
Hele verden er blevet globaliseret, undtagen D. K.
Ingen ønsker at give noget, men alle ønsker at få.
Jeg ligger mig igen, samme sted som jeg lå.

I min virkelighed rækker jeg ud efter drømme, drømme jeg ikke kan nå.
I mine drømme lever jeg en virkelighed, en jeg ikke kan forstå.

Posted: november 22nd, 2009 under Digte.