“Mor” [Poesi(2007)]

Af Özcan Ajrulovski

Jeg føler tiden er inde, til at erindre mit indre
fortælle dig hvad du betyder, og det kan intet forhindre
du var starten på mit liv, min storks endestation
du var den, som anbragte mig til et liv fuld af fascination

Jeg var ikke altid retfærdig, for at være ærlig
blev hurtig irriteret, fordi du ikke var så lærerig
jeg vil sige undskyld, du må have haft det hårdt
da dit eneste barn, begyndte at skubbe dig bort

Troede grunden til at jeg var den jeg var, var pga. mig selv
men indså først, at jeg tog fejl dagen hvor jeg vinkede farvel
for i virkeligheden var du den, der bar det fulde ansvar
for jeg var ikke den jeg er, hvis du ikke var den du var

Følte aldrig at jeg havde brug for, eller manglede en far
fordi du erstattet faderrollen perfekt, med altid støtten klar
jeg tog dig for givet, vidste at du altid ville have tilgivet
jeg vidste blot, at din støtte ville være der resten af livet

Men så skete der det, jeg ikke havde følt før
smerten i samvittigheden havde aldrig været større
fordi min samvittighed var sat i lænker, men en nat sagde det stop
en drøm ramte mig med kynisk smerte, og lænkerne brød op

Vågnede op med et væld af tårer, som regnede ned af mine kinder
indså jeg aldrig kommer til at opleve nogen af vores gamle minder
jeg prøvede at berolige mig selv, men samvittigheden slog mig ihjel
savnet at være din lille dreng, savnet at være omringet af dine arme igen

Dine ord i drømmen var som flammekastere, for de brændte dybt inde i hjertet
min samvittighed ramte mig som en meteor, og knuste min verden
virkeligheden blev oplyst, jeg nægtede at det kunne være den
men jeg indså sandheden ,og sandheden var roden til al’ smerten

Undskyld, hvis jeg er grunden til det du lige nu gennemgår
undskyld, fordi jeg ikke har været så positiv de sidste par år
men det du betyder for mig kan ikke beskrives med ord
fik ikke sagt det så tit, men jeg elsker dig mere end alt min mor

Posted: januar 18th, 2010 under Digte.