Er jeg fremmed uanset hvor jeg er?

Fremmed

Af: Özcan Ajrulovski
Metroxpress 31-07-07

Gør mine tyrkiske rødder mig automatisk til tyrker? Jeg er skandinavisk født, opvokset her i landet og dansk er mit modersmål. Jeg taler og læser bedre dansk end tyrkisk. Selv mine tanker foregår på dansk. Men er det mine sprogkundskaber og min opvækst, der gør mig dansk? Nogle mener, at fordi man er født i Danmark så er man dansker, men hvis man bliver født i et fly over Atlanterhavet, hvilken nationalitet har man så? National identitet er ikke så enkelt.

Når jeg rejser til Tyrkiet, føler jeg mig som en fremmed, næsten som en turist. I Tyrkiet kalder de mig ”dansker” og ”europæer”, men i Danmark, hvor jeg føler mig hjemme, bliver jeg tværtimod kaldt ”en af de fremmede”, og tilfældigt forbipasserende pensionister kan finde på at sige, at jeg skal rejse hjem hvor jeg kommer fra. Men hvor kommer jeg egentlig fra?
Der, hvor jeg føler mig hjemme, bliver jeg kaldt for fremmed, og der, hvor ”danskerne” siger, jeg hører hjemme, føler jeg mig som en fremmed. (mere…)

Edited: juli 31st, 2007